Hvad skal vi lære af coronakrisen? Det spørgsmål har medlemsbladet Humanisten stillet en række politikere, debattører og aktive i Humanistisk Samfund.
Læs borgerrepræsentant i København Tommy Petersens bud her.
Tommy Petersen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (RV):
“Vi får ofte skudt i skoene, at vi lever i en meget individualistisk tid, hvor selvrealisering prioriteres højere end at etablere stærke fællesskaber. Derfor kunne man have troet, at danskerne ville reagere mere oprørsk over at få begrænset deres frihed til at gøre alle de ting, de vil.
Selvom vi er et samfund med høj grad af tillid til vores beslutningstagere, så er vi også en befolkning, som har svært ved at afgive kontrol og følge ordrer uden at stille spørgsmålstegn ved dem. Vi er et samfund med en højt uddannet befolkning. Et samfund, hvor vi i vores skole trænes til at forholde os kritisk til udsagn, politik og data. Og det har været tydeligt, at jo længere tid, vi blev bedt om at stole på beslutninger, der blev truffet uden, at vi blev hørt, og som havde store indvirkninger på vores mulighed for selvrealisering, desto mere angste, råbende og aggressive blev vi også i vores ytringer. Venskaber blev sat på prøve, tonen blev hård, og der opstod både stikkeri og civil ulydighed.
Men det til trods, så har langt størstedelen bakket op og udvist det så meget omtalte ’samfundssind’ i respekt for det fællesskab, som mange nu har genfundet glæden ved. På den måde har krisen manet til refleksion over, hvor vigtigt fællesskabet er for den enkelte. Man ved først, hvad man har, når det er væk.
For mig personligt har det givet mig styrket tro på, at den danske befolkning godt kan finde balancen mellem at bakke op om fornuftige politiske beslutninger og ofre lidt selvrealisering til samfundets bedste, og så at forholde sig kritisk til de beslutninger, der træffes, ved selv at opsøge og dele viden, der udfordrer beslutningerne. Krisen har vist, at man selv i selvrealiseringens guldalder trods alt sætter fællesskabet højest, når det har brug for vores hjælp.”
Bragt i medlemsbladet Humanisten juni 2020