I Vordingborg er en strid om tidspunktet for konfirmationsforberedelse mellem provsten og kommunen blusset op.
Af Christoffer Munch Paulsen

Det skal ikke længere bare være på præsternes præmisser, lyder det fra lærer, politiker og formand for udvalget for børn, unge og familie i Vordingborg Kommune, Nikolaj W. Reichel, til fagbladet Folkeskolen.
Et forslag fra kommunen om at ensrette konfirmationsforberedelsen for samtlige konfirmander mødte modstand hos Mette Magnusson fra Stege-Vordingborg Provsti – blandt andet med henvisning til, at elever i 7. klasse er mere åbne over for den kristne tro, mens elever i 8. klasse er ’optaget af mange andre ting’, skriver folkeskolen.dk.
Hun afviste forslaget, der handlede om, at konfirmationsforberedelse fremover skal finde sted, når eleverne går i 8. klasse i stedet for 7. klasse, ligesom hun afviste et forslag om at flytte konfirmationsforberedelsen fra formiddag til eftermiddagstimerne.Vores opgave som kommunalt udvalg for en folkeskole er jo at levere god undervisning. Men når det her har været oppe til forhandlinger, har det hele tiden kørt på præsternes præmisser. Det vil sige, at én person vægter mere end skemalægningen for et lærerværelse med 40 personer. Jeg mener jo ikke, at det er særlig optimalt, at nogle elever nogle dage skal være hjemme til kl. 10, fordi de skal vente på nogle af deres kammerater, der først skal til præst – hvorefter de så alle sammen får sent fri, siger Nikolaj Reichel til fagbladet.
Han er overrasket over præsteskabet manglende fleksibilitet, og forklarer at hvis udvalget model bliver implementeret, vil alle elever få det bedste ud af undervisningen tidligt om dagen, og så kan dem, der skal til præst, gøre det lige efter skole – stadig inden for normal skoletid.

Problemet er logistisk
Over for HS forklarer Nikolaj Reichel, at problemet er logistisk i den forstand, at deres skoler har nogle matrikler, hvor eleverne kommer fra mange forskellige sogne med hver sin præst og hver sin arbejdstid.Det er lidt et land-problem, og ikke noget man kører med i de store kommuner, for der har en skole én kirke. Her har vi måske fem kirker per skole. Derfor forsøger vi, at finde en løsning, så vi kan ligge det på en hensigtsmæssig måde, så det ikke bare er skolen, der skal bøde på undervisningen, men at vi kan samarbejde, siger han til Humanistisk Samfund.

Blæst op i medierne
Reichel forklarer nu til HS, at brodden i konflikten er taget. Vi har fundet dialogen nu. Vi har haft en god gænge og fået rettet nogle misforståelser. Det behøver ikke være en krig, hvor vi kæmper om børnene.

Reichel forklarer, at konflikten kom efter, en lokalavis interviewede en præst, hvorefter konflikten bliver ’blæst op’. Lige pludselig begynder forhandlingerne at foregå gennem medierne, i stedet for at vi får snakket sammen. Der er noget, der er gået galt undervejs i kommunikationen, men nu skal vi bare kigge fremad. Vi skal nok lande et sted, hvor alle er glade, afslutter han.