Humanistisk Samfund har uddannet en række samtalepartnere, der står klar til at yde eksistentiel omsorg.

Niels Dueholm
71 år, psykolog, København

I en tid, der præges mere og mere af hurtighed, smarthed og måske overfladiskhed er der behov for at »skynde sig langsomt« – at gå mere i dybden og ind i eftertænksomhedens domæne for om muligt at blive afklaret eller klogere på et eller andet.
Tilbuddet om eksistentielle samtaler på et humanistisk grundlag demonstrerer klart det livssyn, at moral og værdier – og dagligdags oplevelsesmæssige følelser som glæde og sorg – er tilstede uden at skulle læne sig op ad overnaturlige livssyn.
Samtalerne er vigtige bidrag til at imødekomme mennesker, der bærer på eksistentielle dilemmaer, er følelsesmæssigt belastede eller er udsat for voldsomme omskiftelser i deres liv.
Fremfor at »smide løsningsforslag på bordet« dvæler vi ved fordybelsen i dilemmaet og undersøger endnu grundigere, hvad det rummer og betyder.

 

Uni Houmann
51 år, førtidspensionist, Bornholm

Min største motivation til at yde eksistentiel omsorg er, at jeg gerne vil være der for et medmenneske, som på en eller anden måde står i en livskrise; et menneske med behov for at møde et andet menneske, der er nærværende, lytter og som formår at rumme et andet menneskes tanker – også de svære…
Jeg har selv gennemgået en alvorlig livskrise med sygdom, der totalt forandrede mit liv. På det tidspunkt havde jeg selv brug for en samtalepartner. Jeg arbejdede tidligere som sosu-assistent i døgnplejen, men er i dag førtidspensionist.
Den humanistiske eksistentielle samtale tager udgangspunkt i mennesket, som har brug for hjælp. Indholdet udspringer af de tanker og det behov, det enkelte menneske har. Det kunne være samtaler om den givne situation, fortiden, fremtiden, livets afslutning, forholdet til relationer, plejepersonale etc.

 

Henrik Høyer
64 år, lærer, København

Jeg valgte at blive samtalepartner, fordi jeg ønsker at fremme udbredelsen af humanistiske alternativer til kirkens tilbud.
På baggrund af stor interesse for mine medmenneskers ve og vel og gode erfaringer med at være en god samtalepartner i mit daglige liv, er HEO (Humanistisk Eksistentiel Omsorg) et område, der er oplagt for mig at deltage i.
Jeg synes, det er vigtigt, at mennesker i en eksistentiel krise har mulighed for at få en samtale med en person, der ikke er professionel, som eksempelvis en psykolog er det, og ikke optræder i en ideologisk kulisse som f.eks. en præst.
Uddannelsen til samtalepartner var givende både i forhold til at skærpe opmærksomheden på de faktorer, der kan fremme en åbnende og positiv samtale, og fordi jeg lærte nogle dejlige mennesker at kende.

 

Peter Paaske
67 år, pens. speciallæge, Aarhus

At uddanne mig til samtalepartner lå mig ikke fjernt set i relation til mit tidligere virke som læge, omend rollen som samtalepartner jo er noget anderledes end lægerollen, hvor det gælder om at få stillet så mange spørgsmål, at man kan pejle sig ind på, hvad patienten fejler.
Dybsindige samtaler om livet og eksistensvilkår har altid interesseret mig. Derfor var det oplagt at melde mig som samtalepartner. Gennem et efterhånden rimeligt langt liv har jeg jo også selv opnået en vis kapital af livserfaring at drage fordel af.
De store spørgsmål om eksistensen optager de fleste mennesker, især under livskriser og jo ældre man bliver. Religionerne har jo for mange gjort god fyldest i denne sammenhæng. Men når man ikke har tro på noget overjordisk, må noget andet træde i stedet. Det er der samtalerne kommer til sin ret.

 

Jørn Rosborg
80 år, pens. Speciallæge, Aalborg

Jeg kan lide at tale med andre mennesker om eksistentielle forhold og mener at have den empati, der skal til for at gennemføre sådanne samtaler.
I mit arbejdsliv som læge har jeg ofte mødt mennesker, der havde brug for dybtgående samtaler om eksistentielle emner. Desværre var der kun sjældent tid til længevarende samtaler, men jeg tog mig så vidt muligt tid til sådanne samtaler, og det var min opfattelse, at det faldt i god jord hos patienter og pårørende. En del gange fik jeg meget direkte positive tilbagemeldinger efter svære forløb.
Jeg er uddannet læge og specialist i øre-næse-halssygdomme. Som overlæge gennem omkring 30 år har jeg undervist alle personalegrupper inden for hospitalsverdenen, bl.a. på kommende speciallægers obligatoriske kurser.

 

Gitte H. Thirslund
51 år, socialpædagogisk vejleder for unge under uddannelse, Aalborg

Det er meget vigtigt, at der er et supplement til præsternes sjælesorg; et alternativ til alle os, der ikke nødvendigvis kan bruge kristendommen til at forstå og acceptere sorg og livskriser.
Med vores uddannelse som humanistisk samtalepartnere, vores livserfaring og åbenhed kan vi yde vigtig og brugbar »sjæleomsorg.«
Jeg har valgt at blive samtalepartner, fordi jeg ønsker at stille mig til rådighed for mennesker, der har behov for samtale. Det falder i tråd med et kendetegn for humanisme, nemlig at mennesket selv giver sit liv mening gennem samvær med andre, og gennem at erkende vigtigheden af at være noget sammen med andre.
Humanistisk eksistentiel omsorg er for mig bl.a. det, at vi giver hinanden mulighed for at udvikle os gennem samtaler og fælles tavshed.
Jeg tror, der er mange vigtige erkendelser som humanistisk samtalepartner: At nogle ting er meningsløse og at vi må prøve at hjælpe hinanden med at acceptere vores magtesløshed. At jeg ikke nødvendigvis kan hjælpe, men være tilstede. Og at samtalen ikke nødvendigvis skal føre til noget; samtalen har værdi i sig selv.

 

Ole Wolf
50 år, leder på kulturområdet, Aarhus

Min hovedmotivation for at blive samtalepartner er, at jeg gerne vil hjælpe folk, der har brug for eksistentiel omsorg.
Jeg føler, at jeg vil kunne gøre gavn ved at bruge nogle timer en gang imellem på at lytte til og tale med folk, der har brug for en anden at tale med.Det en stor fejl i vores kultur, at vi mener, at alting skal kureres. Man ser sygdom eller en livskrise som noget, der bør kunne klares med medicin eller otte samtaler hos en psykolog.
Der er en lang række forhold i tilværelsen, som ikke kan kureres, men hvor man i stedet har brug for en ledsager på rejsen, én der lytter til problemerne, er oprigtigt interesseret og udviser forståelse. Det mangler vi blik for i vores samfund. Humanistisk Samfund kan derfor yde et meget vigtigt bidrag til vores kultur ved at sætte fokus på behovet for eksistentiel omsorg.
Udover den danske uddannelse som samtalepartner har jeg taget den tilsvarende engelske uddannelse og været på kursus i Holland i den samme type samtaler. Jeg har lært, hvor interessante andre menneskers liv er, hvis man giver sig tid til at lytte, være nysgerrig og stille spørgsmål.