Tager kunstig intelligens ansvaret fra mennesket ved at overtage beslutningerne? »Nej,« siger partner i Carve Consulting Mads Krogh Nielsen i dette interview.

 

Af Karin Liltorp, redaktionen

Ifølge en del science fiction-serier har vi mennesker grund til at frygte kunstig intelligens: Den ender med at tage magten og overflødiggøre os mennesker. Men er det sandsynligt, at det går den vej i den virkelige verden?

Mads Krogh Nielsen er partner i Carve Consulting og ekspert i kunstig intelligens. I dette interview gør han os lidt klogere på, hvad begrebet dækker over.

Hvad er kunstig intelligens?

– Der er ikke én fasttømret definition på kunstig intelligens. Man kan vel sige, at opfattelsen af kunstig intelligens er relativ over tid, og det er bestemt ikke det samme i dag som for 50 år siden. Overordnet kan det opfattes som maskiner, der overtager funktioner, der er forbeholdt mennesker. I sin tid var kunstig intelligens f.eks. et lyskyds, der kunne erstatte en politimand. I dag mener vi nærmere, at det er maskiner, der kan hjælpe os med at tage komplekse beslutninger.

Hvilke kunstig intelligens-projekter har du selv været involveret i?

– Jeg har bl.a. været med til at udvikle et skatteprogram, hvor en model kan forudsige, hvem der vil blive dårlige betalere. Hvis f.eks. 2.000 personer ikke har betalt deres skat, kan man forudsige, hvem der bare er glemsomme, og hvem der er decideret dårlige betalere. Sådan vil man kunne bruge begrænsede ressourcer i SKAT mest optimalt. Man kan desuden lave modeller, så computere hurtigt kan screene lange tekster og finde relevant indhold, hvilket kan bruges som støtte i sagsbehandling.

Et andet eksempel er, at en sygeplejerske v.h.a. kunstig intelligens vil være bedre til at vurdere, om en patient, der ringer med et givent symptom bare skal tage en panodil, eller om der er grund til indlæggelse. Det er dog IKKE den kunstige intelligens, der tager beslutninger. Så den tager ikke ansvaret væk fra mennesket.

Hvad er det vildeste, man kan gøre med kunstig intelligens i dag?

-Brandvæsenet gør brug af droner, der kan slukke brande i højhuse. En klynge af droner kommunikerer med hinanden, hvor små droner kan bese branden og oplyse om temperaturvariationer og vindretning og derigennem give besked til store droner om, hvor der skal sprøjtes. Således kan man slukke brande helt uden, at der er mennesker involveret.

Ser du nogle farer ved kunstig intelligens?

– I eksemplet med brandvæsenets brug af droner kan det være, at det er svært at fastlægge de etiske parametre. Skal dronerne f.eks. sprøjte med giftigt skum, hvis der er mennesker tilstede i den brændende bygning? Dog ser jeg en større fare ved de mennesker, der kontrollerer systemerne. I Kina anvender man adfærdsmonitorering ved hjælp af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. Hvis du går rundt sent om aftenen på de forkerte steder, får du minus i karakterbogen. Men det er vel snarere misbrug af teknologien.

Er det bare et spørgsmål om tid, før man kan omplante en menneskehjerne i en computer?

– Man kan ikke programmere, at maskinen selv skal have en intention. Programmer »vælger« kun ud fra predefinerede data, så på den måde er der nogle store forskelle. Og jeg tror ikke ubetinget på, at vi mennesker bare er en matematisk algoritme: Matematik er jo også bare en model, vi har opstillet for virkeligheden, og jeg forestiller mig ikke, at matematik er tilstrækkelig til at løse alle udfordringer. Så mit svar på spørgsmålet er vel egentlig, at det er jeg ikke klog nok til at sige ja til.

Artiklen er bragt i medlemsbladet Humanisten, februar 2020