Sidsels Kjems har forsket i folkekirkens økonomi og trækker her nogle hovedlinjer frem fra sin ph.d-afhandling:

”Den danske folkekirke set i et samfundsøkonomisk perspektiv.”

Af Sidsel Kjems, cand. merc., Ph.d.

Kirkeskatten er afgørende for folkekirkens økonomi. Og samtidig er den det mest finurlige og bemærkelsesværdige økonomiske fænomen: Den er både skat og medlemskontingent og opkræves af en institution, der på samme tid er både privat og offentlig.

Kirkeskat udgør 80 procent af Folkekirkens indtægter og er dermed kirkens økonomisk fundament. Ca. 75 procent af den danske befolkning er medlemmer af Folkekirken og betaler derfor i gennemsnit 0,87 procent af deres bruttoindkomst frivilligt i kirkeskat.

Ifølge en undersøgelse foretaget for Danmarks Radio i 2016 sagde kun 17 procent af danskerne, at religion spiller en vigtig rolle i deres liv. Denne tilsyneladende modsigelse stiller spørgsmålet: Hvorfor betaler danskerne kirkeskat?

Fordi det er ”standard” og på grund af manglende synlighed!

Kirkeskat er indbringende

Mange danskere holder uden tvivl af Folkekirken. Alligevel tør jeg godt tør sige, at valgmiljøet er fuldstændigt afgørende for kirkens økonomi. Jeg ikke er i tvivl om, at hvis udgangspunktet blev vendt, så kirkeskat skulle tilmeldes og ikke frameldes, ville yderst få danskere betale kirkeskat.

Min omfattende undersøgelse af økonomien i folkekirkerne i de fem nordiske lande og de etablerede kirker i Skotland og England viser netop stor forskel i indtægtsniveauet.

Folkekirkerne i Danmark, Sverige og Finland har den højeste indkomst, og deres indtægtskilde er kirkeskat. De to fattigste kirker – Church of Scotland og Church of England – må derimod hente deres indtægter fra donationer og fundraising. Folkekirkerne i Norge og Island ligger i midten og finansieres via de generelle skatter på de offentlige budgetter.

Klassisk økonomisk teori har vanskeligt ved at forklare, at en frivillig kir­keskat er så meget bedre en indtægt end en frivillig donation. Begge dele er jo frivilligt og kirkeskatten kan man bare melde fra.

Moderne adfærdsøkonomi lægger derimod vægt på, hvordan vi mennesker faktisk agerer. Forskning fra andre områder har vist, at defaults (standardindstillinger) er afgørende. Fra undersøgelser om organdonation ved vi, at der er afgørende, om man som borger aktivt skal tilmelde sig organregisteret eller om man aktivt skal framelde sig. Og for mange etniske danskere er det en ”standard” at betale kirkeskat.

Adfærdsøkonomisk teori kan også fortælle, at vi mennesker ikke reagerer på forhold som er usynlige for os. Og kirkeskatten er nok et godt eksempel herpå: Den er ikke synlig, men bliver trukket automatisk fra bruttolønnen. Betalingen ses ikke og mærkes ikke, modsat en donation.

 

En problematisk skat

At en organisation, der på samme tid er både statslig og privat, kan udskrive skat, gør kirkeskatten til et problematisk fænomen.

Kirkens ret til at udskrive skat stammer fra en tid, hvor man anså kirkens rolle på samme måde som kommunerne – som en nødvendig del af samfundet. Men i dag er det kontroversielt, at en religiøs organisation har en indtægt, der indehol­der elementer af skat.

Derfor er det også kontroversielt – og ikke blot en let pragmatisk løsning – når svenskerne fx har valgt, at andre religiøse samfund også kan få en skat opkrævet af deres medlemmer af de offentlige skattemyndigheder. Det gjorde man for at sikre folkekirkens overlevelse og samtidig indføre ligestilling.