Aldrig er så mange blev humanistisk konfirmeret som i år. Og endnu flere pladser næste år er snart optaget.
Med hele 270 humanistiske konfirmander slog HS i år alle tidligere rekorder. Og successen ser langt fra ud til at være toppet.
Næste år er der således udbudt 420 pladser over hele landet. Og der oprettes helt nye konfirmationshold i Aalborg, Hjørring, Gentofte og Roskilde, mens den eksisterende konfirmation i Odense og København tilføres ekstra hold.
Allerede inden den offentlige tilmelding åbnede 3. juni blev de fleste pladser revet væk.
Hovedstaden og Aarhus kunne kort tid efter 1. april, hvor tilmeldingen for HS-medlemmer åbnede, melde udsolgt. Begge steder er der nu ventelister. Flest på venteliste er der i Hovedstaden, hvor hele 79 håber på en plads på ét af de seks konfirmationshold med weekendundervisning. Tre hold med aftenundervisning i hovedstaden har lukket ventelisten, ligesom ventelisten er fyldt for de to hold i Aarhus.
Også i Aalborg og Gentofte er der meldt udsolgt af de tyve pladser på hvert af de debuterende konfirmationshold.
I øjeblikket er blot omkring firs pladser endnu ikke besat.


