KOMMENTAR: Tak til DR for programmer, der minder os om tidligere tiders syn på handicappede.

Af Karin Liltorp, HS

 

 

For tiden har DR et tema om handicappede. Som introduktion til programmerne viser de, hvordan vi her i Danmark har behandlet disse gennem tiden.

For bare 100 år siden betragtede vi handicappede som problemer, der skulle spærres inde og holdes under strengt opsyn. Menneskelig kontakt var reduceret til et minimum – måske fordi man ikke kerede sig synderligt om, hvad de handicappede havde brug for, men kun om de negative effekter, de kunne have på ”normale” fællesskaber. I lægebøger fra tidligt i 1900-tallet kan man læse, at »idioter kan med stort tålmod oplæres til simpelt arbejde,« men man opfordrer til, at de anbringes på institutioner, så de ikke ligger familien til last.

Heldigvis har vi ændret syn på handicappede, og de fleste bliver forfærdede, når de bliver mindet om tidligere tider.

Når man hører om samfundets syn på de handicappede dengang, kan man få indtryk af, at en masse onde individer uden empati udformede reglerne. Men mon ikke de var akkurat ligeså gode mennesker, som vi er i dag, blot med et andet syn på det enkelte menneskes værdi og med mindre viden om den menneskelige psyke?

Måske kan vi godt lide at tro, at vi hele tiden bliver lidt klogere, og at vi derfor bevæger os i den rigtige retning. Men kan man egentlig være sikker på det?

Kan strømninger i samfundet pludselig få os til at vende tilbage til tidligere tiders menneskesyn, og for eksempel få os til at låse mentalt handicappede inde igen? Hvad nu, hvis der pludselig kommer krise i landet; vil vi så stadig have overskud til at rumme mennesker, der ikke bidrager til overskuddet på betalingsbalancen?

Sådan en ændring kommer nok ikke pludseligt. Måske kan den komme som en stille strøm, hvor normalen langsomt ændrer sig, og vi begynder at tillægge nogen lavere menneskelig værdi, fordi de ikke kan leve op til kravene om at bidrage positivt til fællesskabet.

Forhåbentlig kommer det ikke til at ske!

Så tak til DR for historiske programmer, der skal få os til at huske hvilken vej, vi ikke skal gå igen.