– Det er vigtigt, at vi på trods af uenigheder og livssyn er åbne og nysgerrige, skriver HS’ forperson, som deltog i fælles ramadan-middag.
Af Lone Ree Milkær, forperson i HS
– Vi er alle sammen nogle hyklere. Mest ateister, fordi de holder jul. Men også muslimer. De ryger fede i stedet for at drikke alkohol, fordi der ikke står noget i Koranen om, at man ikke må lige præcis dét.
Der var ingen, som gik ram forbi, da komiker Omar Marzouk 27. maj underholdt til Ramadan-middag i JP/Politikens Hus i Købehavn. Der var også mange, der havde et smil på læben.
Invitationen kom fra hospitalsimam Naveed Baig, som sammen med forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic og chefredaktøren på Ekstrabladet, Poul Madsen, var arrangører af aftenen.


