– Det er vigtigt, at vi på trods af uenigheder og livssyn er åbne og nysgerrige, skriver HS’ forperson, som deltog i fælles ramadan-middag.

Af Lone Ree Milkær, forperson i HS

 

– Vi er alle sammen nogle hyklere. Mest ateister, fordi de holder jul. Men også muslimer. De ryger fede i stedet for at drikke alkohol, fordi der ikke står noget i Koranen om, at man ikke må lige præcis dét.

Der var ingen, som gik ram forbi, da komiker Omar Marzouk 27. maj underholdt til Ramadan-middag i JP/Politikens Hus i Købehavn. Der var også mange, der havde et smil på læben.

Invitationen kom fra hospitalsimam Naveed Baig, som sammen med forfatter, foredragsholder og tidligere folketings­medlem Özlem Cekic og chefredaktøren på Ekstrabladet, Poul Madsen, var arrangører af aftenen.

Meget at være uenige om

Jeg havde den store fornøjelse at repræsentere Humanistisk Samfund ved middagen. Rundt om mit bord sad biskoppen fra metodistkirken i Norden og Baltikum, overrabbineren, en medarbejder fra Danmission, en muslimsk debattør, en journalist og to musikere.

Der er helt utroligt mange ting, som vi, der var til stede, kunne være uenige om. Også mange helt principielle ting.

For eksempel skrev forfatter Sarah Omar i Politiken 27. maj og takkede nej til invitationen, fordi det muslimske samfund ikke vil tage afstand fra kvindeundertrykkelse. Hun ville ikke være en del af et skuespil, der skal lade som om, alt er i orden.

Selvfølgelig bliver alle forskelle eller uretfærdigheder ikke udviskede, fordi man sidder omkring det samme bord. Men jeg mener, at det er vigtigt – på trods af uenigheder – også at være åben og nysgerrig. Jeg blev klogere på, hvad ramadan betyder for en muslimsk debattør og på hvordan den metodistiske kirke adskiller sig fra den evangelisk lutherske.

Jeg var superglad for, at Humanistisk Samfund var inviteret med og for, at jeg også fik lejlighed til at fortælle de andre om, hvad jeg er for én. Det er vigtigt ikke at gå ud fra, at fordi de andre har et andet livssyn end dig, så ved du, hvilke holdninger de har. Kristne er indbyrdes lige så forskellige fra hinanden, som muslimer, jøder og humanister kan være det.

Meget at være enige om

Middagen blev på fineste vis sat i gang med læsning fra de hellige bøger: Den jødiske, den kristne og den muslimske.

Naveed Baig talte under middagen om gensidig omsorgsfuldhed, om at være åben om usikkerheder og vise den anden sine sårbarheder, så vi alle opdager, at vi deler sårbarhed. Måske vi så kan åbne for, at vi trygt kan tale om både vores egen og de andres frygt og sårbarheder, uden at det bliver til gensidig foragt og had. Finansminister Kristian Jensen lagde i sin tale netop vægt på, at der også skal være rum til at kritisere sig selv og de andre uden, at det bliver et problem.

Jeg fik talt med en muslimsk friskoleleder, en venstreorienteret folketingspolitiker, en jødisk kommunikationsmedarbejder, en muslimsk feminist og en fredsdemonstrationsarrangør.

Der var faktisk mange ting, vi kunne blive enige om. For eksempel blev friskolelederen og jeg enige om, at man burde undervise noget mere i hinandens livssyn i skolerne, og han inviterede mig til at komme på besøg i sin religionsundervisning og fortælle om HS. Den metodistiske biskop og jeg blev enige om, at kirkeskatten burde afskaffes.

Isam B. fra Outlandish sang sit nye bud på en højskolesang om ’Ramadan i København’ og vi gik alle sammen mætte og klogere hjem.