Der er udskrevet valg til Folketinget. Vi ser tilbage på de forgangne fire år – og frem mod den næste valgperiode.

Af Ole Wolf, talsperson, Humanistisk Samfund

Da sidste valg var overstået, fik vi et regeringsgrundlag, der hævder, at »Danmark er et kristent land.«

Det er ikke fordi lærkens sang eller den danske bøgeskov bliver mere kristent, fordi det står i et regeringsgrundlag. Men man stempler livssynet hos den ene million danskere udenfor Folkekirken som mindre fint, og samtidig bruger man religion til at sætte skel. Derfor kritiserede Humanistisk Samfund da også formuleringen.

Kort efter valget pålagde Folketinget, med Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock som en central figur, den daværende smalle venstreregering at lave en udregning af det økonomiske omfang af de samfundsopgaver, Folkekirken løser for staten.

Kirkeminister Bertel Haarder fik fremstillet en række beregninger, der var ualmindelig ringe og overfladiske. Da de var færdige, var det Mette Bock selv, der skulle præsentere dem, for hun var i mellemtiden blevet kirkeminister.

HS var i foretræde for Folketingets Kirkeudvalg og kritiserede beregningerne. Det var vores indtryk, at mange af udvalgets medlemmer delte vores kritik. Men desværre vil rapportens fejlagtige konklusion hænge fast i den kirkelige debat: Nemlig at kirken løser samfundsopgaver for et større beløb end det tilskud, staten giver til præsters løn.

Konfirmationsforberedelse

En anden sag, som Humanistisk Samfund har arbejdet meget med i de forgangne fire år, er konfirmationsforberedelse i folkeskolen.

Man har som et forsøg gjort det muligt, at konfirmationsforberedelse kan tælle som understøttende undervisning.

Det er helt forkert. Oplæring i en be­stemt tro er ikke undervisning. Alligevel endte et bredt flertal med at gøre forsøget permanent. Det illustrerer noget af det, vi er oppe imod:

For nogle politikere er det at understøtte kristendommen meget vigtig. Dem, der ikke har samme holdning, synes ikke, det er en nær så vigtigt. Derfor accepterer de ofte en øget statslig støtte til kirken for at få et kompromis hjem.

 

Blasfemiparagraffen kom væk

Men der var også successer i de fire år.

Et folketingsflertal valgte at ophæve blasfemiparagraffen. Man taler om »den perfekte storm,« og det var det, der skete, da et medlem af Enhedslisten fremsatte et lovforslag, der endte med at blive vedtaget.

Vi bakkede op, blandt andet ved at de nordiske humanistorganisationer sendte en støtteerklæring til forslaget til Folketingets partier. Dermed kom Danmark ud af et dårligt internationalt selskab.

Netop den internationale diskrimination af humanister og ateister er noget, vi har sat fokus på.

Den internationale humanistorganisation udsender årligt en rapport om dette, og vi arrangerede en høring på Christians­borg om emnet og en lang række folketings­medlemmer deltog. Det var en ny og meget positiv erfaring for os, at man kan arbejde politisk på denne måde.

 

Politisk lydhørhed om ligestilling

Folketinget vedtog også en lov om trossamfundene uden for Folkekirken.

Vi indvendte, at loven også skulle omhandle livssynssamfund, der ikke tror på overnaturlige magters indgriben.

Det nåede vi ikke i mål med, selvom SF, Alternativet og Enhedslisten støttede det. Men en mindretalsudtalelse i Folketingets Kirkeudvalg fra bl.a. Socialdemokratiet og Radikale Venstre åbnede op for, at sagen skulle undersøges nærmere.

Derfor har kirkeudvalget været på studietur til vores norske søsterorganisation og afholdt en høring om emnet. Vi er ikke i mål endnu, men vi oplever en helt ny politisk lydhørhed overfor vores ønske om ligestilling.

 

HS fejrede »demokratiets festdag«

Vores største succes kom ved Folketingets åbning i 2018.

Her arrangerede HS en fejring af »demokratiets festdag,« som et alternativ til den traditionelle åbningsgudstjeneste.

Vi valgte dog omhyggeligt at lægge arrangementet forskudt for gudstjenesten, så folketingsmedlemmerne fik mulighed for at deltage begge steder.

I alt 19 folketingsmedlemmer valgte at deltage, hvilket vi er meget stolte over.

Vi arbejder på at gentage succesen ved Folketingets åbning 1. oktober i år, og at få deltagere fra endnu flere partier.

I den kommende valgperiode kommer det fortsatte arbejde for ligestilling af livssyn til at fylde en del. Men andre områder trænger sig på. Kristendomskundskab i skolen fortjener til eksempel yderligere opmærksomhed.

Men det skal ikke kun handle om Humanistisk Samfunds holdninger. Vi har valgt at give ordet til nogle af de folketingsmedlemmer, som har beskæftiget sig med de samme emner som os, uafhængigt af hvor enige de har været med os. De ser tilbage – og frem.

God læselyst!

 

Læs: Det mener politikerne