Der er elektricitet i luften over Christiansborg den dag Folketinget åbner. Splitflagene vejer fra det ikoniske tårn (Dronningen kommer!), politihelikopterne cirkler over området og TV2 News sender live hele formiddagen.
Af Ole Wolf, Talsperson

Humanistisk Samfund fejrer Folketingets åbning med en højtidelighed. Her skal alt klappe. Ceremonien SKAL tidligst gå i gang kl. 11.00, for det skal være muligt for folketingsmedlemmer at deltage både i dagens gudstjeneste og vores ceremoni, hvis de ønsker det. Samtidig SKAL ceremonien være færdig mellem 11.25 og 11.30, så folketingsmedlemmerne kan nå ind i Folketingssalen i god tid inden Dronningen træder ind.
I år stiller coronavirussen ekstra krav. Der må ikke opstå sammenstimlen. En mindre hær af frivillige står derfor klar med mundbind på for med små håndbe-
vægelser at få folk ind og ud hurtigt.
Sikkerheden skal også være i orden. Folketingsmedlemmerne har mulighed for at komme ind ad en særlig dør, en genvej direkte fra Christiansborg til Hofteatret. Den dør SKAL bevogtes af to folketingsbetjente, så uvedkommende ikke kan bruge den som genvej til Christiansborg. Døren skal åbnes fra Christiansborgsiden, vi har ikke nøglen. Det venter vi altid på med en vis spænding, men allerede kl. 10.35 står to smilende og venlige folketingsbetjente klar ved en åben dør.
Kl. 11.00 er alle på plads, nu venter selve ceremonien.
Alt, hvad der skal ske og siges, er skrevet ned.
De fleste husker konfirmationen, hvor en fjern onkel improviserede ud fra nogle stikord og det tog pinagtigt lang tid. Det må ikke ske. Ikke kun på grund af tiden, arrangementet skal også fungere som en ceremoni. Det skal være en stemningsfyldt lejlighed til eftertanke. Det lykkes til ug denne gang. Man kan mærke, hvordan sangene og talen griber tilhørerne, de bundfælder sig og gør indtryk.
Foreningens forperson Lone Ree Milkær introducerer skuespilleren Maibritt Sae-rens, der skal læse en tekst af Karl Popper. Imens hun læser, går forpersonen ned og er live i P1. Det interview må heller ikke trække ud, for så står vi pludselig med en tom scene…
Det klapper perfekt. Lone leverer korte, præcise budskaber. Og der er god tid til, at hun kan nå tilbage på scenen.
Mens Bryan Rice stemningsfuldt synger den sidste sang, lister de første af os ud, så vi kan lede alle ud på bedste, coronasikre vis. Gennem døren til salen hører jeg Lone sige de sidste ord og at folk begynder at rejse sig. Klokken er 11.29. Det er helt fint.

