Uanset krig eller katastrofer begraver vi vores kære. Det er bl.a. herved vi genkender vores menneskelighed.
Af Ole Morten Nygård

Færre har under det sidste halve år med corona afholdt en ceremoni ved en begravelse eller bisættelse, ser det ud til. Det er både vores og bedemændenes oplevelse. Antallet af døde er ellers ganske normalt – med de normale store udsving – viser Danmarks Statistik.

Når vi forestår en humanistisk begravelse under denne sundhedskrise overholder vi og bedemændene naturligvis de officielle henstillinger. Der er færre deltagere end der ellers ville være, der er tomme pladser mellem de forskellige familier og par, der synges færre sange hvis overhovedet, og ingen giver håndtryk eller knus for tiden.

Samtidig er verden blevet mere digital under disse betingelser. Det er vi også. Samtalen med de pårørende inden begravelsen har vi fx prøvet at holde som videosamtale. Det går forbavsende godt, og er mere nærværende end fx en telefonsamtale.Vi har haft ceremonier, der blev livestreamet til dem, der ikke kunne være med. Således kunne pårørende i andre lande også deltage i ceremonien. Det forventer jeg, bliver et supplement til den fysiske tilstedeværelse, som vi oftere kommer til at opleve – også når denne krise er forbi – for den kan inddrage folk, der ellers ikke kunne deltage.

Vi lavede i foråret et katalog med forslag til inspiration over, hvordan man kan markere og værdigt tage afsked med en der døde, når betingelserne er som nu. Det kan være ved at flytte ceremonien udendørs, at lave fællessang via Zoom, eller at lade pårørende gå en tur og tale om den afdøde. Det kan også være kun at have de nærmeste til en indendørs bisættelse og så invitere mange flere til en efterfølgende urnenedsættelse. Udfordringer giver nye ideer.

Du kan læse hele kataloget på hjemmesiden. Her ligger også forslag til en samtale mellem de efterladte, hvis de fx går en tur to og to, så de sammen kan tale om den afdøde.

De døde må ikke gemmes eller glemmes, bare fordi der er en pandemi. At være menneske, er også at vide hvem man har kendt, levet med, er formet af og har holdt af.